Når vi ser på danske virksomheder der har brudt deres lånevilkår, går det næsten altid tilbage til én (eller flere) af fem mønstre. Ingen af dem er hemmelige — de er synlige i tallene flere måneder før bruddet.
1. Pludseligt EBITDA-fald
Den hyppigste årsag. Omsætning falder, priser presses, eller en enkelt stor kunde forsvinder. Effekten på gearing er disproportioneret: Et fald i EBITDA på 15–20% er ofte nok til at flytte gearingen fra 3,2× til 3,9×.
2. Stigende gæld
Virksomheden trækker på sin kreditfacilitet for at finansiere vækst, opkøb eller arbejdskapital. Selv hvis EBITDA er uændret, stiger gearingen når gælden vokser. Det sker ofte gradvist — og rammer covenantet lige omkring et kvartalsskifte.
3. Arbejdskapital der binder likviditet
Dette er den snedige. EBITDA kan se fint ud, men kassen tømmes fordi lagre vokser, debitorer betaler langsommere, eller kreditorer presser på. Virksomheden trækker på sin kassekredit — og gælden stiger. Det rammer gearingen indirekte.
Mønsteret: Arbejdskapitalproblemer ses i cash conversion cycle (DIO + DSO − DPO). Når CCC stiger hurtigere end omsætningen, er det et tidligt signal på kommende likviditetstræk.
4. Engangstab og nedskrivninger
Nedskrivninger på varelager, tab på store debitorer, retssager eller fratrædelsesomkostninger kan alle slå direkte igennem på EBITDA. Banken accepterer ofte add-backs for rene engangsomkostninger — men ikke altid.
5. EBITDA-definition der ikke matcher virksomhedens egen
Dette er det mest overraskende. Virksomheden beregner selv EBITDA ud fra egne regler — men låneaftalen har sin egen, ofte strammere, definition. Nogle add-backs er ikke tilladt. Visse ekstraordinære poster skal med. Forskellen kan være betydelig.
Mange tekniske brud opstår ikke fordi driften er værre — men fordi virksomheden først for sent opdager hvordan banken beregner tallene.
Det gode nyt
Alle fem mønstre er synlige i tallene flere måneder før bruddet. Et covenant breach er ikke en orkan. Det er en ebbe. Du kan se den komme, hvis du ved hvad du skal kigge efter.