Gearing — også kaldet leverage ratio — er et simpelt nøgletal der beskriver forholdet mellem en virksomheds gæld og dens indtjeningsevne. I dansk låneaftale-kontekst er den oftest beregnet som:
Gearing = Total gæld / Årlig EBITDA
Er gælden 40 mio. kr. og EBITDA 10 mio. kr., er gearingen 4,0×. Altså: virksomheden skylder det der svarer til 4 års driftsindtjening.
Hvorfor bruger banken gearing?
Banken bruger gearing fordi det er den enkleste måde at svare på spørgsmålet: Hvor lang tid skal virksomheden bruge på at betale lånet tilbage ud fra driften? Jo højere gearing, jo længere tilbagebetalingstid — og dermed jo højere risiko for långiver.
Hvad er en typisk gearingsgrænse?
I Danmark ser vi oftest covenants på:
- 3,0×–3,5× for mere konservative lån og mindre virksomheder
- 4,0×–4,5× for mellemstore virksomheder med stabil indtjening
- 5,0×–6,0× for kapitalfondsejede eller leveragede transaktioner
Grænsen afhænger af industri, indtjeningskvalitet og sikkerhedsstillelse.
Net debt eller total debt?
Nogle låneaftaler bruger nettogæld — altså total gæld minus likvide midler. Det giver en lavere gearing, hvis virksomheden har kontanter stående. Tjek præcis hvordan din egen låneaftale definerer det, da det kan have stor betydning tæt på grænsen.
Hvad hvis EBITDA falder?
Dette er den skjulte fare ved gearing-covenants. Hvis EBITDA falder 10%, stiger gearingen automatisk — selv om du ikke har optaget ny gæld. En virksomhed med gearing på 3,2× og covenant på 3,5× kan bryde blot ved at EBITDA falder 10%.
Det er derfor et fald i driften ofte udløser et covenant breach længe før virksomheden løber tør for penge.